Håndklæde GuidenVi har nøje udvalgt vores sortiment af håndklæder. Hos HOME-TEX har vi kun valgt den bedste kvalitet, men forsøger samtidigt at holde prisen nede for derved at sikre at vores kunder får mest for pengene.Vi forsøger hele tiden at finde nye partier af kvalitets håndklæder, som vi kan sælge til billigste pris. Kom godt i gang med dine nye håndklæderDu opnår det bedste resultat med dine nye håndklæder, hvis du lægger dem i koldt vand i 24 timer, inden de bliver vasket første gang. Hvis du gør dette, vil eventuelle rester af overskudsbehandling, der måtte sidde på håndklædet, badehåndklædet eller badelagnet forsvinde. Du vil så opnå en langt bedre sugeevne.For at holde på farven på mørke tekstiler, kan det anbefales, at du lægger håndklæderne i 5 L vand tilsat 4 spsk. eddike. En anden måde at opnå samme resultat er, at komme eddike i skyllemiddels bakken under vasken. Håndklæde vaskHOME-TEX anbefaler, at håndklæder vaskes på 60 grader. Generelt siger man, at der skal bruges langt mere vaskepulver ved vask af håndklæder end til andre tekstiler. Dette medvirker til, at håndklæderne forbliver bløde. Du får de dejligste og blødeste håndklæder ved at lade dem tørretumble efter vask.Undgå at bruge skyllemiddelHOME-TEX fraråder på det kraftigste, at du benytter skyllemiddel, når du vasker dine håndklæder, da det lægger en hinde på bomulden og forringer sugeevnen væsentligt. Vi anbefaler, at du tørretumbler dine nye håndklæder. På den måde opnår du de blødeste og lækreste håndklæder med en rigtig god sugeevne.OEKO-TEX 100Håndklæder købt hos HOME-TEX er alle OEKO-TEX 100 certificeret. Det er verdens førende sundhedsmærkning indenfor tekstiler. De mærkede varer er testet for sundhedsskadelige kemikalier og farvestoffer.Materialer og vævningHåndklæder produceres i forskelige materialer og kan have forskellige udseender. Det mest brugte materiale til håndklæder er bomuld, men i nyere tid er egyptisk bomuld og bambus også blevet populære materialer. Udseende på håndklædet bestemmes af materiale, væveteknik, hvor meget materiale og sammensætning af borter og afslutninger/kanter. Borten er oftest vævet ind i håndklædet og giver et flot finish, og et dekorativt udtryk, så håndklæder der hænger meget fremme også kan være en del af indretningen på badeværelset.Nogen håndklæder kombineres også i væveteknik eller materialer. F.eks. findes der håndklæder i en bambus/bomuld kombination, som giver meget bløde og lækre håndklæder i en mere budgetvenlig version. Bomuld Almindelig bomuld væves ofte i en frotté vævning, som giver håndklædet det kendte udseende. Bomuldshåndklæder har en god absorberingsevne og er lette at vaske og vedligeholde. Egyptisk bomuld En finere, stærkere og blødere bomuldstype. Denne er kendt for at være mere slidstærkt og finere i strukturen, fordi bomuldsfibrene er længere og stærkere. Dette giver håndklæder der føles blødere og lækre i længere tid. Absorberingsevnen er også højere i denne type og er derfor en favorit hos mange. Bambus håndklæder Bambus er ekstra blødt, har en utrolig høj slidstyrke og absorberingsevne, højere end andre tekstiler. Herudover er bambus et af naturens mest bæredygtige materialer, hvilket også er et vindende argument hos mange. Bambus håndklæder er typisk vævet i frotté og føles derfor også bløde og luftige. De mange fordele ved bambus håndklæderne kan toppes med egenskaber som: hurtig tørrende, allergivenlige og anti-bakterielt. Økologisk bomuld De bløde håndklæder af økologisk bomuld, har alle de samme egenskaber som andre bomuldshåndklæder. Det er dog påvist at den økologiske bomuld, samt den måde som håndkæderne fremstilles på med disse fibre, giver et blødere håndklæde, som er mere slidstærkt og føles kraftigere. Microfiber De letteste håndklæder er produceret af microfiber. Denne type håndklæder er ekstra hurtigtørrende, men yder ikke lige så høj absorberingsevne som bomuld eller bambus. Disse er gode til rejser, træning, rengøring eller andet som også kræver et håndklæde der hurtigt er tørt og klar til at bruge igen. Håndklæde typer og størrelseBadelagen Som ordet beskriver er et badelagen, et meget stort håndklæde som både bruges til almindelig dagligdag hjemme ved bruseren, samt til ture på stranden. Et badelagen er også populært at have med ved poolen, da det er stort nok til at vikle om kroppen og også at ligge på. Badelagnet måler typisk 100x150 cm.Badehåndklæde Et almindeligt badehåndklæde måler typisk 70x140 cm og er det mest almindelige håndklæde til daglig brug. Dette er fordi at håndklædet har en god størrelse ved ophæng og at det er stort nok at anvende til tørring af hele kroppen. Håndklæde Håndklædet 50x100 cm bruges meget forskelligt. Kvinder bruger typisk denne størrelse som håndklæde til håret, sammen med et badehåndklæde eller badelagen til kroppen. Herudover bruges denne størrelse også som håndklæde ved håndvasken eller som håndklæde til små børn. Denne størrelse er derfor meget alsidig i brug, og er derfor også næsten altid en del af en håndklædepakke. Strandhåndklæder Et strandhåndklæde er det største af håndklæderne, det måler hele 100x200 cm. Denne type håndklæder kommer oftest i design og farver som gør håndklædet nemt at kende og se, hvis det ligger steder hvor du går fra det til tider, f.eks. ved badeture i poolen eller på stranden. Strandhåndklæder er også tit produceret med en kombination af to væveteknikker, en side med frotté og en side af blød velour. Veloursiden er ekstra blød og tæt, som gør det rart at ligge på. Frotté siden giver håndklædet en højere absorberingsevne og derfor god til at tørre sig med. Gæstehåndklæde Et lille håndklæde som bruges ved håndvasken til at tørre hænder efter vask. Nogen bruger også denne type håndklæde til at tørre efter ansigtsvask, da det er lille og praktisk til dette formål. Dette håndklæde er også ofte med i håndklædepakker, så du let kan få håndklæder der matcher og dækker alle behov. Disse små håndklæder kan svinge lidt i størrelsen men oftest hedder de: 40x60 cm. Vaskeklud Små håndklæde lignende klude som bruges til at vaske f.eks. kroppen eller ansigtet. Vaskeklude er også gode at have i tasken ved rejser eller træning, da de ikke fylder meget, og har mange anvendelses muligheder. Måler oftest 30x30 cm. |
Dansk webshop