Gardinguide – færdigsyede gardinlængder

I guiden nedenfor kan du læse om gardiner, størrelser på gardiner og hvordan du vælger, hvilke gardiner du skal anvende til netop dit behov.
  • Gardinstørrelser
    Hvilke størrelser findes der, og hvordan anvendes de typisk? Hvordan måler jeg op til mit gardin?
  • Gardintyper
    Hvor meget lys afskærmer de forskellige typer? Tykke eller tynde gardiner?
  • Ophængningsmuligheder
    Gardinstænger og rynkebånd?
  • Oplægning og tilpasning
    Hvad gør jeg, hvis mit gardin er for langt?

Hvad er færdigsyede gardiner?

Færdigsyede gardiner kommer oftest i pakker med ét stykke. Når man taler om gardinlængder, er det typisk, at man anvender to længder til ét vindue. På denne måde kan du samle dine gardiner i midten af vinduet og få en rigtig flot løsning med fine folder (i daglig tale "folder" eller "bølger").

Materiale

De fleste gardiner er fremstillet af polyester. Dette materiale kan have mange forskellige udseender, da materialet kan bearbejdes på mange måder og kombineres med forskellige væveteknikker. Polyester er dog et meget stærkt materiale, som også tåler mere end andre tekstiltyper og er billigere at producere. Polyester anvendes også til tøj, sengetøj, møbler og meget andet.

Gardinstørrelser og anvendelse

De mest almindelige gardinstørrelser er 145 cm i bredden, hvilket næsten altid er standard. Det kan variere med 10 cm, afhængigt af hvor du køber dit gardin. Det betyder ikke nødvendigvis, at du kan anvende gardinets fulde bredde, da der skal være stof nok til, at gardinet kan falde flot i fine folder (det man kalder det, når gardinet "bølger"). Derfor taler man om gardiner i længder, hvor én længde svarer til den ene side af vinduet. Så hvis dit vindue ikke er meget lille, anbefales det at købe to gardinlængder til ét vindue.

Gardinlængder

Længden på gardiner er en anden sag, da det er meget forskelligt, hvordan man ønsker, at gardinerne skal monteres. Nogle ønsker gardiner lige over vindueskarmen, andre ønsker dem fra lige over vinduet og ned til gulvet eller endda helt fra loft til gulv. Særligt de lange gardiner er de seneste år blevet populære, da de også kan fungere som varmeskærm og giver et meget moderne udtryk med et bohemeagtigt og blødt æstetisk udtryk.
Almindelige gardinstørrelser:
  • 145x175 cm – Fra vinduets top til nedenfor vindueskarmen
  • 145x245 cm – Fra vinduets top til gulv eller fodliste
  • 145x300 cm – Passer ofte fra loft til gulv (mål altid først)

Hvordan måler jeg korrekt op til gardinet?

Det er først vigtigt at afgøre, hvordan du ønsker, at dine færdigsyede gardiner skal monteres i dit vindue. Skal de hænge uden på karmen, eller ønsker du dem inde i karmen?
Derefter skal du blot måle det område, du ønsker, at gardinet skal dække, både højde og bredde. De fleste gardiner, du køber, er for lange, og du vil derfor skulle tilpasse gardinets højde til dit vindue.

Vælg det rigtige gardin – gardintyper (færdigsyede gardiner)

Tynde gardiner

De helt tynde og lette gardiner er typisk rigtig gode til at afskærme steder, hvor du stadig ønsker dagslys, men blot ønsker at skærme lidt for solens stråler. Findes i et væld af farver og designs, dog typisk i lyse nuancer.

Vores mest populære tynde gardin

Tykke gardiner

De tykke gardiner, også kaldet kraftige gardiner, dækker mere for lyset og skærmer mere for både solens stråler. De har også den fordel, at de holder lidt på varmen indefra og samtidig holder noget af varmen ude. Disse findes i mange forskellige udseender.

Vores mest populære tynde gardin

Mørklægningsgardiner

Helt kraftige gardiner, som sørger for, at der ikke kan trænge lys gennem materialet, og kaldes derfor også blackout-gardiner. Denne type gardin fås i mange farver og designs.

Vores mest populære mørklægningsgardin

Ophængning – Monteringsmuligheder

Der findes flere måder at hænge gardiner op på. Det afgørende er, at gardinet og stangen passer sammen i monteringsmetoden.
Rynkebånd (indsæt billede): Anvendes til at hænge gardiner op med f.eks. nylonkroge (også blot kaldet kroge) eller ringe med kroge. Rynkebåndet kan også have stropper eller lommer, som gør, at gardinet kan monteres direkte på en gardinstang.

Oplægning og tilpasning af dit færdigsyede gardin – Fliselin oplægningsbånd

Gardiner kan lægges op og tilpasses i højden, så de nemt passer til dine vinduer. Der findes to almindelige metoder til oplægning af gardiner:
  1. Ved at lægge gardinet op med en søm (at sy)
  2. Ved at lægge gardinet op med oplægningsbånd (at stryge)
Det lyder måske for enkelt, men det er faktisk nemt at tilpasse dit gardin i længden i dag. Især hvis du vælger metode 2. Her skal du blot bruge et målebånd, en saks (hvis du skal afkorte meget), oplægningsbånd, et viskestykke og et strygejern. Hvis du bliver usikker på, hvordan du skal gøre, findes der mange videoer online med gode forklaringer og tips til, hvordan det er nemmest. Husk, når du skal tilpasse dit gardin, at klippe det 5-6 cm for langt, så du har en pæn oplægningskant, som du kan folde og stryge sammen.

Vask og vedligeholdelse

Læs altid vaskeanvisningerne på det produkt, du har købt. Vask og vedligeholdelse kan være meget forskellig, afhængigt af materiale og vævning.